Holland

Med en god halvvind satte vi kurs mod IJmuiden, med blandede følelser i besætningen. Nordsøens dønninger havde effekt på os alle – nogle mere end andre. Én gast måtte finde sejlertøjet frem og sætte sig i sækkestolen, som vi havde slæbt ned agter; man siger, det hjælper at få frisk luft og kigge ud på horisonten. Samtidig var det netop denne gast, der havde meldt sig til at stå for madlavningen ombord — noget, der i begyndelsen lød tiltalende, men her lærte vi vores første lektie.

Alle skal have deres egen mad dag,
og alle skal vide, hvilken proviant vi har ombord.

Christian gik ned og æltede en pizzadej sammen og sørgede for, at vi fik aftensmad på sejladsen. Solen gik ned over vindmølleparken, og vi begyndte vagt­tørnen og vores 2. nattesejlads på turen. Christian havde nattevagten sammen med vores gast Clara, og jeg havde morgenvagten sammen med vores amerikanske gast Kary. Morgenvagten er altid helt speciel. At få lov at vågne og stå op sammen med solen er en stor fornøjelse og glæde for mig.

Vi anløb IJmuiden ved aftenstid og måtte gå op på den lokale beværtning for at finde noget at spise. Vi var alle ret udmattede efter den lange tur og trængte til at komme os.

Dagen efter havde vi kigget på mulighederne for at komme ind og besøge Amsterdam. Bussen gik fra marinaen; transporten ville tage cirka 45 minutter til 1 time, og det var dejligt nemt, at man bare kunne scanne sit kreditkort i bussen som betalingsmiddel.

Det var nogle ekstremt varme dage, vi gik i møde, da vi kom til IJmuiden. Den dag, vi valgte at tage ind til Amsterdam, fik vi 32°. Det var voldsomt. Byens bygninger står meget tæt, og der var ikke meget vind, der fik lov at lufte os i de varme gader.

Vi havde hørt om et marked og et sted med street food ved siden af. Vi var taget afsted, så det passede med, at vi skulle finde et sted at spise frokost. Vi gik ind i Foodhallen for at se, hvad de kunne byde på. Clara og jeg var klar på at prøve noget lokalt og kulturelt og gik til De Ballenbar, mens Christian gik til det italienske hjørne og bestilte sig en god pizza ;)

Efter lidt godt i maven og en lille slentretur langs markedet ved siden af begyndte vi at bevæge os nærmere ind mod centrum for at krydse et par turistattraktioner af listen — Anne Franks hus og Red Light District.

Men ellers var det eneste, vi kunne foretage, at slentre igennem de fine gader, hvor kun skyggen kunne hjælpe os med at køle os lidt ned.

Zuivelhoeve Elandsgracht, et museum af en ostebutik!

Vi gik også lidt fra butik til butik for at finde lidt aircondition; én butik var særligt god: Zuivelhoeve Elandsgracht — et museum af en ostebutik! Vi købte ikke noget, for det ville nok nå at blive dårligt i tasken, før vi kom retur til båden. Vores bytur var trods alt også først lige begyndt.

Natten til d. 14. juni fik vi tordenvejr i IJmuiden. Hele dagen blev brugt på at komme ned i gear, gå en tur på stranden med Anker og gøre klar til, at endnu en gast skulle sejle med os i en uges tid. Lazlo fra Ungarn var meget dedikeret til sejlads og havde gang i en masse kurser, men han havde hverken fået undervisning eller erfaring med strømforhold i forhold til tidevand, og det kan man sige, at vi virkelig fik ind under huden ved at sejle her i Den Engelske Kanal. Det var derfor oplagt for ham at komme ud og prøve kræfter med tidevandet her.

Sent om aftenen d. 15. stak vi igen af og satte kursen videre sydpå mod Dunkerque. Det var her, vi fandt ud af, at seks personer ombord — og en hund — er for mange mennesker.