Sidste renovering inden afgang!
Da kalenderen sagde 2025, var vores “to-do-liste” før-afgang stadig meget lang – fra små justeringer til større projekter - og vi kan godt afsløre, at vi ikke nåede det hele, man bliver aldrig helt klar!
Vores sejlmager inspicerede vores sejlgarderobe og fandt vores fok i fremragende stand. Det betød, at vi kunne spare lidt penge (yay!) og kunne nøjes med at bestille et nyt storsejl og en stormfok til den dag (7, 9, 13) at vi ligger ude på det store hav og ikke har andre valg.
Da fokken var i så god stand, besluttede vi at give den en lille makeover ved at male vores logo på den. Efter at have kørt nogle slidtests på lignende sejldug var vi klar til at begynde. Med en projektor tegnede vi logoet af med blyant direkte på sejlet, lagde det derefter ud på gulvet og med malertape dækkede alle de områder af, der skulle forblive hvide.
Sideløbende arbejdede vi på to andre projekter.
Christian arbejdede på vores nye skabe til salonen, så vi kan optimere vores opbevaring, især til mad. Han byggede også ekstra skabe til agterkahytten og tilføjet hylder i alle de skabe, der oprindeligt var designet til tøj på bøjle - hylder giver bare så meget mere plads, og så må nøjes med en krøllet skjorte.
Sammen fjernede vi de gamle små skabe i salonen, tog mål og markerede alting. At måle og lave lige linjer på en båd er utroligt udfordrende, fordi intet er i vatter – og jeg mener intet – alt er skævt.
Det betød også mange ture frem og tilbage mellem Vela og værkstedet for at prøvemontere alt, før laminatet blev sat på, så det kunne blive så plug-and-play som muligt.
Resultatet har været vanvittigt tilfredsstillende, og vi er så glade for den ekstra opbevaringsplads vi nu har fået ombord!
I mellemtiden har jeg, Signe, arbejdet på at lave et helt nyt cockpitenclosure.
Endnu et stort projekt – et jeg aldrig havde prøvet før – men jeg tænkte, det måtte kunne lade sig gøre!
Der var frustrerende øjeblikke og små sejre. Jeg har syet, testet, sprættet sømme op, syet igen, testet og sprættet op utallige gange! Og jeg ville lyve, hvis jeg sagde, at der ikke har været et par tårer undervejs. Bogstaveligt talt: blod, sved og tårer.
Måske var jeg ikke nået i mål uden, at kunne spare med de gode folk hos Ullman Sails i Aarhus og bruge deres industrimaskiner - måske var jeg, men det er ikke sikkert det var blevet det samme gode resultat.
Tak til Lars, Jan & Jørn.
Heldigvis faldt det hele på plads til sidst, og endnu en gang sparede vi en masse penge ved at gøre det selv! Vi er så utroligt glade for vores nye cockpitenclosure – den har langt bedre ståhøjde, den er lavet i en lysegrå farve, som ikke tiltrækker så meget sol som den gamle mørkegrønne, vi har tilføjet ekstra vinduer i sidepanelerne, og vi kan lyne alle sider op, så den fungerer som en bimini. Vi har endda lavet vinduer i toppen, så vi kan kigge op og trimme storsejlet - det var et genialt øjeblik for mig, da jeg fandt en god løsning på det.
Elsker vi den? Ja!
Ville jeg gøre det igen? Nej.
Da vi endelig var kommet i mål med skabe, hylder og cockpit enclosure så passede det med at vores smed var klar til at montere vores nye targabøjle!
Det er et projekt vi har arbejdet på længe - meget længe! Faktisk begyndte vi allerede på projektet i januar 2024, der var bare ét problem.. den smed som havde taget opgaven havde alt for travlt… så efter et år uden det helt store fremskridt indså han, at han ikke kunne nå at færdiggøre opgaven. Så han sendte den videre til en anden smed han kendte, og han klarede det til UG!
Før vi ville monterer et stort og tungt rustfritstålbæst bagerst på båden var det vigtigt for os, at have ro i maven over, at Vela ville kunne holde til presset. Vi forstærkede lønningslisten for, at kunne monterer den herpå. Efter at have forstærket med glasfiber underneden, i kistebænkene, sørgede vi for at have en god stor rustfri stål plade på undersiden for, at fordele trykket ligeligt og dermed også mindske risikoen for revner i lønningslisten.
Vi havde fortalt vores smed, Thomas, at vi gerne ville have færdiggjort projektet hurtigst muligt, nu hvor vi egentlig var kommet godt i god tid med det. Det kunne han sådan set godt forstå, fornemmede vi. Herfra begyndte det at gå stærkt!
Han delte sine tanker med os — idéer, der afveg fra de traditionelle targabøjler, vi havde kigget på. Hurtigt begyndte han at svejse nogle rør sammen, og vi kom frem og tilbage for at følge arbejdet. Han kom også ombord for at måle og teste. Efter at have testet fundamentet, hvordan det skulle sidde ombord, mens vi stadig stod på land, var næste skridt det, som vi faktisk endte med at vente længst tid på: bejdsningen i syrebad. Det var en længere proces, fordi konstruktionen var blevet så stor. Der var ikke plads til, at det hele kunne afsyres på én gang — den skulle vendes og drejes lidt.
Men det var en glædensdag, da vi fik en sms om, at den nu var klar! Vi skyndte os at få Vela hen til kranområdet, så vi kunne bruge den til at hejse de tunge rør op i en position, hvor Thomas kunne svejse det hele sammen og fast på båden(!!).
Efterfølgende var der nogle småting, der skulle ordnes: den skulle afstives lidt mere, og vi skulle have monteret fast søgelænder fra targabøjlen videre til vores wire-søgelænder. Det var så tæt på at være færdigt — det var helt fantastisk! Til sidst skulle vi trække ledninger til lys og slanger til en bruser i targabøjlen. Vi fik monteret de tre solpaneler og rigget et hejsesystem til, så vi kunne opbevare gummibåden oppe under targabøjlen.
Og bum, så stod den færdig!
Som jeg nævnte først i opslaget, så fejlede vores Genoa ikke noget. Det var en vi havde overtaget fra min far for nogle år siden - sejlet var fra hans tidligere båd, Elan Impression 434 - den passede fint syntes vi, og den erstattede vores gamle mugne og jordslåede sejl, som vi havde købt båden med.
Det betød at vi havde vores gamle sejl liggende og med det ville vi gerne lave et anker sejl til Vela.
Det var lidt frem og tilbage for at finde ud af hvornår vi syntes det var stramt og passede godt. Selvfølgelig brugte jeg noget tid på at google mig lidt frem til hvordan man skulle gøre, men det var alt sammen forskelligt.
Det der gik igen var egentlig, at det behøvede ikke at være ret stort, tilgengæld skulle det være meget stramt! Hvilket giver mening når man tænker over, at ankersejlet skal stå imod den vind som kommer og får båden til at svinge fra side til side. Med sejlet er det så mening, at det skal stationere båden lidt mere. Og vi vidste at Vela havde tendens til at svinge - rigtig meget.
Sammen med disse større projekter fik vi også vinget nogle mindre af:
Nye grab rails på ruffet, som var boltet gennemgående og rustfri i stedet for tynde teaklister - sikkerhed.
Sammen sat airfryer og induktionsplader.
Syet en ny lazypack - Jørns, Ullman Sails Aarhus, design.
Cover til ankerspil.
2x bundmaling inden søsætning.
Instagram handle og hjemmeside på bommen.
Monteret nyt storsejl, testet i havn og skiftet vogne og slæder.
Skridsikre nedgangslejderen - Tesa Anti-Slip.
Lavet to inspektionsluger i begge vandtanke.
Installeret og indstille nye vandtanksmålere.
Monteret nye bordben i salonen - nu kan det blive én stor daybed til filmaftner.
Skære nyt skum til hynderne i salonen - mangler stadig at sy det nye betræk.
Montere bovplatform.
Teste stormfok - montere skøder og hals så det passer, så man ikke skal tænke på det når vejret beder om det sejl..
Sidst men ikke mindst, finde de helt rigtige krydderibeholdere til de smalle krydderiskabe i kabyssen!
Nu gjaldt det bare om at flytte tilbage om bord på Vela. Det var snart to år siden, vi sidst havde boet ombord, og den tid husker vi tilbage på med smil!
