Guernsey, Uk

Vi ankommer om natten til øen. Det er pitch black, og der ligger både i havnen for anker/bøjer, uden nogen form for lys ombord. På vej ind i havnen står jeg ude i stævnen og holder øje med andre både og hjælper Christian med at navigere uden om dem.

Fordi vi har dyr ombord, må vi ikke ligge ved en bro med adgang til øen. Vi skal ligge ved en isoleret flydebro og bruge dinghyen til at ro de cirka 20 meter frem og tilbage for at komme i land.

Men før vi får lov at komme i land, skal vi have indklareret besætningen, inkl. Anker. Vi venter ret længe, før der kommer nogen og hjælper os videre i processen. Ved 10-tiden kommer myndighederne og forklarer os indklareringsprocessen og bekræfter alt det, vi har læst om at have dyr ombord i båden. Anker må ikke komme med i land. I princippet må han overhovedet ikke forlade båden, men myndighederne siger, at han gerne må komme ud på flydebroen, vi ligger på (som jo er isoleret fra resten af øen), "to do his business" — men Anker er jo et dydsmønster af en skibshund og har sin lille græsmåtte at gøre sin ting på. Vi har ham dog nede et par gange for lige at bevæge sig en smule.

Men dels på grund af situationen med ankeret og dels på grund af vejret er vi nødt til at sejle fra Guernsey igen efter 20 timers besøg. Øen var en del af bucketlisten, og de 20 timer var det værd. Egentlig ville vi også gerne have besøgt Jersey, men vejret…

Vi skiftes til at blive tilbage på båden sammen med Anker, fordi han endnu ikke (stadig ikke) kan være alene, og jeg tog bussen sammen med resten af besætningen til nordspidsen for at beachcombe stranden og bare gå en tur i naturen. Men det var svært at hygge sig på den begrænsede tid og samtidig også have dårlig samvittighed over, at Christian sad tilbage og endnu ikke havde været inde og se øen.

Det var en meget speciel oplevelse. Det ene øjeblik var vi i Cherbourg, og alting var meget, som man kender det hjemme i Danmark med restauranter og caféer — bortset fra at alting selvfølgelig var på fransk — og det næste øjeblik var vi sejlet ind på engelsk territorium, og alt var, som når man er i England. Altså, når jeg skriver det, lyder det jo vildt dumt, fordi vi jo også var i England??
Men oplevelsen var bare magisk. Man gik rundt i de der gamle engelske gader, med en pub på hvert gadehjørne og blomsterkasser oppe over døre og vinduer. Simply beautiful.

Vi kunne sagtens have brugt længere tid, besøgt Jersey og de omkringliggende øer. Heldigvis er vi ikke gamle endnu — måske er det noget, vi skal gøre, når vi bliver pensionerede? Hvis vi altså orker kampen med at sejle i Den Engelske Kanalens tidevand igen!

Vores gode gast Clara var også så sød at tage en vagt tørn med Anker, så Christian og jeg kunne tage en smuttur op i byen sammen og slentre lidt rundt. På pubben fik vi en pint æblecider og en omgang fish’n’chips — så bliver det vist ikke meget mere engelsk.

Ved aftenstid kom vores gast, som havde forladt os i Dunkerque, om bord igen. Hun havde tilbragt tid hos en veninde i UK, og derfor var det meget billigere for hende at flyve til Guernsey for at stige om bord igen frem for en flybillet til Brest. Det betød dog også, at der ventede hende endnu en lang og halvdårlig sejlads – hvor hun desværre også blev ramt af søsyge.