Sommer i den Svenske Skærgård

Vi blev lidt forsinket i vores afgang fra Anholt, fordi vi ventede på at den lokale fisker kom ind med lækre jomfruhummere til vores ankomst i Sverige.

Vi satte sejl kl. 9.30 og nåede Varberg kl. 17.00. Da der næsten ingen vind var, måtte vi sejle for motor hele vejen og brugte tiden på at installere vores grill og forberede jomfruhummere og rødspætte til et lækkert måltid.

Vores ophold på Geteön Varberg Marina kostede 350 SEK for natten og gav os adgang til brusere, toiletter og vaskemaskine.

Den efterfølgende dag satte vi sejl igen, denne gang mod nord til Lerkil.

Sommerdagen var perfekt med temperaturer omkring 27°C og en let vind på 6–8 knob. Med den lille smule vind kunne vi stabilisere båden med storsejlet, men var nødt til også at lade motoren brumme.
I Lerkil forberedte vi os på besøg — Christians fætter og hans familie skulle være med os i nogle dage. Vi handlede ind, testede jollen med børnene og nød nogle forfriskende svømmeture.

Trods regnen den næste dag bevægede vi os langsomt mod Donsö, kastede anker ved Klubbholmen for natten og lagde derefter til i Donsö havn for at udforske. Efter at have tilbragt et par dage med familien rejste de videre, og vi satte kurs mod Göteborg. Vi sejlede til Långedrag og tog sporvognen ind til byen, hvor vi ledte efter solbriller og besøgte den storslåede domkirke samt en fantastisk bland-selv-slikbutik.

Vores rejse førte os længere nordpå til Klåveröns naturreservat, hvor spændingen ved at navigere gennem en smal, snoet passage ventede. Da vi nærmede os, opstod en uventet udfordring - vores forsejl sad stædigt fast øverst i furlex-systemet. En smule panik bredte sig i det smalle farvand og trafikken fortsatte, mens vi kæmpede med sejlet. Vi så ingen anden udvej end at begynde at folde sejlet rundt om sig selv ved at vende rundt sammen med vinden igen og igen.

Med sejlet stadig i trodsigt uorden lagde vi anker i et afsides, beskyttet sted og forberedte os på næste skridt. Det krævede en tur i masten for at finde problemet. Oppe i riggen forsøgte jeg, Signe, at smørre nogle nødvendige steder, i håb om at få det stædige sejl til at samarbejde igen.

Efter lidt frem og tilbage kom lettelsen ind over os, da sejlet endelig besluttede sig for at samarbejde. For at fejre vores sejr over den uventede udfordring nød vi en sundowner, en espresso martini, og et lækkert måltid, og længe nød vi tilfredsstillelsen ved at have overvundet forhindringen sammen og kunne fortsætte vores eventyr.

Uddevalla promenade

Senere sejlede vi mod Myggenäs og oplevede en besynderlig blanding af efterårs- og sommervejr. Med få aktiviteter i byen nød vi nogle afslappede gåture, hjemmelavede måltider og kortspil.

Få dage senere ankom vi til Uddevalla, hvor vi lagde til ved siden af store bildæk, som krævede en grundig rengøring af fenderne.

I Uddevalla udforskede vi to fantastiske genbrugsbutikker: det store PMU Second Hand og det hyggelige Antik-Harry, en antikforretning fuld af skjulte skatte - den kun tog imod kontanter. Vi gik også en tur langs den maleriske promenade bygget langs klipperne — en smuk vandretur, som jeg varmt kan anbefale.

---

Efter at have forladt Uddevalla satte vi kursen gennem Ellös og navigerede nogle spændende smalle passager. Spændingen ved at sejle så tæt på de barske klipper var både betagende og en smule urovækkende. Hver vending førte os tættere på de tårnhøje klippeflader, hvis takkede kanter skar sig mod himlen og skabte en dramatisk kontrast til det glitrende blå vand.

Vi nød en rolig morgenmad ombord, mens morgensolen kastede et varmt skær over det skinnende hav, mens vi satte kurs mod Lysekil.

Vi ankom omkring middagstid og lagde til ved en flydebro med et malerisk udsyn over byens promenade. Stedet summede af aktivitet, selvom færgerne, der passerede forbi, skabte lidt uro i vandet og tilføjede et strejf af spænding til vores ophold. Promenaden selv var en charmerende strækning fyldt med hyggelige boder, der tilbød et udvalg af mad, drikke og lækre slik. Sveriges talent for at skabe fristende slikbutikker var endnu engang tydeligt og gjorde det til en fryd for sanserne.

Vores udforskning førte os til Arkens Secondhand, hvor vi faldt over en lille isspand — en perfekt tilføjelse til vores sundowners. Til Anker fandt vi Lek & Djursaker, et paradis af legetøj og godbidder, nærmest som en Toys 'R' Us for hunde.

Nordlige ende af Sötekanal

Sötekanal: Billeder er ikke engang tæt på at beskrive oplevelsen, men det her er stadig vanvittig smukt!

Mens vi var i Lysekil, mødte vi en anden dansk båd, som anbefalede, at vi sejlede gennem Sötekanal. Dette tip viste sig at være en en helt igennem skøn anbefaling, som vi kun kan give videre!

Sötekanal var en smal, snoet sejlads flankeret af majestætiske klipper, som rejste sig direkte fra havet. Landskabet var betagende, med klipperne, der kastede dybe skygger over vandet.

Efter vores færd gennem Sötekanal ankrede vi ud for øen Danemark. Øen tilbød en fredelig ankerplads med klart vand og imponerende klipper. Vi beundrede, hvordan de lokale i motorbåde elegant navigerede og fortøjede tæt på de rå klippevægge. Om aftenen var de fleste af dem vendt hjem, og efterlod os med en rolig udsigt over det stille vand.

Da tidspunkt nærmede sig hvornår vi burde vænne omkring og returnere til Danmark, satte vi kurs mod Gluppö, hvor vi fandt endnu en smuk ankerplads. Dette sted, godt beskyttet mod alle vindretninger og forsynet med ankerbøjer, var meget populært og skabte en livlig men hyggelig stemning. Tilgangen til ankerpladsen indebar sejlads gennem endnu en smal passage, hvilket øgede spændningen og eventyret. Klipperne her var stejle, men værd at bestige for den panoramaudsigt over skærgården.

Før vi afsluttede vores rejse, provianterede vi i Hamburgö og tankede op, så vi var klar til den sidste etape af vores sejlads tilbage mod de danske kyster.