Renovering 1.0
Vinteren 2022/2023
Efter at Vela havde klaret den voldsomme storm i november, lykkedes det os endelig at få hende på land i slutningen af januar. Heldigvis var skaden noget som vores forsikring ville tage sig af, vi kunne stadig mærke det i pengepungen - vores selvrisiko var relativ høj fordi vi havde sagt til os selv at hvis der skete noget med båden så ville det være at den sank eller brændte, og så var selvrisikoen ikke så høj ift til de skader. Mens hun alligevel var på land planlagde vi en grundig overhaling, og det var blevet tid til vedligeholdelse.
Vi måtte dog vente lidt længere. Jeg skulle færdiggøre min praktik i København, mens Christian arbejdede i Grønland for Søværnet. De tre måneder føltes som en evighed, mens vi begge utålmodigt ventede på at vende tilbage til Sønderborg og tage os af Vela.
Hun kom på land i Nordborg på Als, på Nordborg Værft. Det var cirka en halv times kørsel fra Sønderborg, så vi valgte at købe en bil for at gøre pendlingen lettere. Det markerede begyndelsen på vores rejse med at restaurere Vela og bringe hende tilbage til sin fulde pragt efter stormen.
Da vi endelig begge kom hjem til Sønderborg i marts, var vi klar til at gå i gang med arbejdet!
En af de første opgaver, vi tog fat på, var at fjerne roret, så vi kunne udskifte rorets leje. Det var noget, vores surveyor havde påpeget, da vi købte båden. Det var ikke akut, men han anbefalede, at vi skiftede det, næste gang båden var på land. Roret havde sandsynligvis aldrig før været adskilt fra båden; rorkvadranten var rustet sammen med rorstamen, hvilket gjorde det utroligt svært at løsne. Christian brugte timer og dage på at finde ud af, hvordan han kunne få det fri - det var ikke blot stærkt rustet sammen, men sad også i en ekstremt akavet position, hvilket gjorde det svært at lægge ordentlig kraft i at løsne det. Med en smule hjælp fra værftet og de rigtige værktøjer lykkedes det ham endelig at løsne rorkvadranten og skille delene ad.
Da vi alligevel havde taget roret af, gav det mening at udskifte vores blackjack omkring akslen til propellen. Den er vand-smurt og var begyndt at vise noget slid, der skulle ikke meget til før man kunne se et par dråber sive gennem pakningen. Vi gav alting en grundig omgang!
Akslen havde nogle små rustpletter, som vi sleb væk, og propellen fik en god portion frisk fedt! Det er utrolig tilfredsstillende at vide, hvornår det sidst blev tjekket, og nu kan vi slappe af i cockpittet med ro i sindet og nyde den kommende sommer i Sverige!
Efter at have boet på båden i næsten to år begynder man at få styr på, hvad der fungerer ombord, og hvad der ikke fungerer helt så godt. Pladsen er trang i kabyssen, så vi så en mulighed for at få lidt mere bordplads og noget ekstra skabsplads.
Vi besluttede, at mikroovnen, som var installeret, da båden først blev bygget, egentlig ikke var nødvendig. Den var stor og klodset, og den brugte også en del strøm. Selvom vi ikke udelukker at have noget lignende ombord igen i fremtiden, foretrækker vi indtil videre at have mere plads at arbejde på i kabyssen. Det var et forholdsvis lille og nemt projekt, som gav os en god fornemmelse af, hvordan vi kan genbruge nogle af de materialer, vi fjerner fra båden, for at bevare samme stil.
Vi synes, resultatet blev rigtig godt.
Vi fik også endelig klistret det nye navneskilt på Vela, som erstattede elektrikertapen, vi brugte til at skrive navnet med på vej hjem fra Portugal — det var et krav, at navnet i papirer matchede det, der stod på båden. Derudover tog vi os af mere "almindelige opgaver" som at rengøre dækket, polere fribordet og påføre bundmaling.
Og BOM! Før vi vidste af det, var Vela tilbage i sit rette våde element, vi flyttede tilbage om bord, og et par dage senere bød vi endda vores nye familiemedlem velkommen! 🐶
